Hvad starter dit hjerte?

I forbindelse med lancering af den nye Audi A1 ønskede Audi at aktivere deres sponsorat af Nephew. Målgruppen for den nye Audi model passer godt med Nephews publikum, og Nephew stod netop og skulle på Danmarksturné med deres Hjertestarter tour.

I Nephews univers er en hjertestarter noget, der sparker liv i én. Det er Vesterhavet, der blæser én i gang og minder om at leve livet og mærke sig selv. Men hvad kan ellers være en hjertestarter? Kan det f.eks. være køreglæde?

I forbindelse med Hjertestarter touren lancerede Audi en kampagne og en konkurrence, hvor deltagerne på sociale medier kunne dele, hvad der var deres hjertestarter.

Uden for koncerterne blev koncertgængerne mødt af en ”tagging wall”, hvorpå de kunne skrive deres bud og deltage i konkurrencen – præmien var en eksklusiv limited edition Audi A1 til leasing i et år.

Mere end 2.000 Nephew fans deltog i konkurrencen via Instagram og Facebook, og kampagnen er estimeret til at have nået 850.000 Facebook brugere og 325.000 Instagram brugere i kampagneperioden. Audi Danmark fik 4.000 nye likes på deres Facebook side.